Shop the 3DNA collection

3dna necklace

7.900 kr.

Material / 18kt. gold
Size / small – module length 18 mm.
Chain / anchor 35 chain 45 cm. 14kt. gold

3DNA Kollektionen / De første 3DNA smykker blev til allerede under min læretid, så det er mit første design nogensinde. I denne elegante kollektion er der øreringe, vedhæng, armbånd og halskæder. Jeg arbejder med 3DNA modulerne i fem størrelser – i øreringe dog kun to størrelser. Hvis du ønsker et mere luksuriøst look, anbefaler jeg 3DNA smykker besat med diamanter.

3DNA Kollektionen

3DNA er en af de kollektioner, som er blevet til ud fra en intuitiv og legende proces ved arbejdsbordet uden en egentlig inspirationskilde. Det er spændende at starte en proces uden et fast mål og uden at vide hvilken retning, det tager. Og i særlige tilfælde som dette ende med et resultat, der er mere spændende og komplekst, end jeg kunne havde tænkt eller skitseret mig til.

3DNA modulet er bygget op af flade cirkler af sølv eller guld, som er vredet og loddet sammen til en helhed i balance. Jeg kan godt lide, at smykket er både fyldigt og luftigt på én gang. Det giver en helt anden dynamik, at formen ikke består af et lige antal strenge i et kryds, men i en tre-strenget symmetri. Det kræver mere end et enkelt blik på smykket at tyde formen, hvilket gør det interessant for øjet. Når modulerne sættes sammen til en kæde eller et armbånd, minder det om en snoet dna-streng – dog med tre strenge fremfor to, deraf kommer navnet.